tirsdag den 22. april 2014

Fra skuffelse til ekstase.



Når man som amatørband tager i mod spillejobs, så har man ikke den høje forventning til at blive behandlet med luksus, ikke som de store professionelle navne.
Men for nogle år siden fik jeg lov til at dufte en smule til det grønne græs på den anden side.
Jeg var hyret som stand-in guitarist af nogle venner, da deres faste guitarist var blevet syg. Bandet var blevet tilbudt et betalt job som opvarmnings band for det danske kultband Baal. Det var en chance de ikke ville gå glip af.
Da vi ankom blev der lavet et vellykket lydtjek, og derefter blev der til stor overraskelse serveret god hjemmelavet mad for begge bands. Vi fik tilmed at vide, at der var gratis øl uden grænse. En luksus jeg ikke havde prøvet før.
Koncerten gik rigtig godt, men desværre måtte vi hurtigt tilbage til Randers, da vores bassist havde et andet job senere på aften.
Men jeg forlod spillestedet med en rigtig god fornemmelse af, at bands blev behandlet godt der, uanset rang.

Et par år efter det spillejob, skulle jeg igen spille det samme sted. Denne gang med et andet band. Jeg havde selvfølgelig fortalt mine bandmedlemmer, at de skulle glæde sig, for der blev man behandlet godt.
Desværre blev mine venner og jeg skuffet. Lydtjekket gik ikke særlig godt. En af guitarforstærkerne var brændt sammen. Problemer med mixpulten var der også. Og ingen der arbejdede der ville tage noget ansvar.
Tre øl-klip til hvert medlem var hvad der kunne undværes og ingen mad. Skuffelsen steg.
Men da vi så stod på scenen. Ja, det var det en helt anden historie.

Til dags dato er det den bedste koncert jeg har spillet. Publikum var imponeret kunne man hurtigt mærke. Det var instrumental progressiv rock der blæste ud af vores forstærkere, men publikum klappede inde midt i numrene, som om det var jazz. Jeg forsvandt ind i musikken, som jeg aldrig har prøvet før, og var fuldstændig ekstatisk da vi var færdige.
Jeg glemmer aldrig den aften, og bruger den altid som en påmindelse, når jeg mærker, at de til tider trivielle skuffelser bliver for mange.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar